Der er forskel på at kunne observere noget hos sig selv, og så det at give opmærksomhed til sig selv.

Du kan godt observere noget ved sig selv, ikke? Det kan fx være at du lige letter på låget til dine følelser indeni, og når du så registrerer at du faktisk er vred eller trist indeni – så tænker du;  “Nu har jeg ligesom set det, så nu lukker jeg af for mig selv igen. Puha! Jeg skal ikke nyde noget af at se mere på mine følelser, for ikke at sige ‘mærke’ dem”.

Det vil sige, at nu har du (kortvarigt) observeret og  noteret dig noget følelsesmæssigt indeni – du er blevet dig selv lidt bevidst. Og så har du lukket af for dig selv igen og distraherer dig med noget andet, og du bilder dig selv ind, at nu er det nok nok med det. Og er det ikke også det? Nej, det er det ikke. Der skal noget mere til.

Og det der mere skal til er, at du giver opmærksomhed til de følelser, behov eller reaktioner som du har indeni. Kropsligt og tankemæssigt.

At give opmærksomhed til sig selv er, til forskel fra bare at observere, en aktivitet der strækker sig over tid. Dvs. det er mere end det halve sekund hvor du har noteret dig dine følelser og reaktioner indeni , for derefter at lukke af og distraherer dig selv med noget du synes er mere vigtigt end dit indre liv. Det er når du giver opmærksomhed til dine følelser, mærker efter inden i dig selv og går ind i, fornemmer, sanser, betragter, begriber og gør dig bekendt med hvad det er for nogle følelser og reaktioner der strømmer i din krop. 

Virkelig mærker, hvordan følelserne føles, hvordan den enkelte følelses energi løber i kroppen, intensiteten, stemningen, hvordan det er at rumme og give plads – det er mere den slags kvaliteter der kommer til udtryk når du giver opmærksomhed til dig selv og det der foregår følelsesmæssigt indeni dig. 

Du kan give opmærksomhed til dig selv på mange forskellige måder.

EN måde at give opmærksomhed til dig selv på er, at du forestiller dig at du har taget waders på og trukket dem helt op over navlen på dig selv. Og du har næseklemme på og beskyttelsesbriller, og propper i ørene. Og så dykker du i den udmunding ned i dine følelser og indre liv, og vader rundt der som om at det var en eller anden kloak, hvor du i øvrigt synes at “puha, her er slemt at være, ad, og jeg kan ikke lide mig selv, og føj, hvor er det her et skidt sted at være” – hvor er JEG et skidt menneske, når jeg har de her følelser og reaktioner indeni. “Uff, jeg glæder mig til jeg skal ud igen.” 

Det er den ene måde du kan være sammen med dig selv på. Kvaliteterne i dit samvær med dig selv bidrager til at du skaber afstand til dig selv, føler afsky for dig selv og holder afstand til dig selv – du holder dig selv og dit indre liv ud i strakt arm og vrænger af det. Kan du se det?

 

Den form for opmærksomhed der rigtig giver noget, og som du også kan kommer i terapi for at få hjælp og støtte til at have, det er en form for opmærksomhed hvor du tager næseklemmen af, propperne ud af ørene, beskyttelsesbrillerne ryger op i panden og gummierne ryger ud til fordel for bare tæer. Og hvor du bevæger din opmærksomhed ind i dig selv på en bølge  af omsorgsfuldhed, nænsomhed, nysgerrighed, og imødekommenhed i forhold til de følelser og reaktioner der strømmer i din krop. Med kærlighed, accept, rummelighed og tolerance. Med respektfuldhed og anerkendelse.

Alle de relationelle kvaliteter som du og alle mennesker har bedst af at blive mødt med og rummet i. Det kan være en kæmpe mundfuld – og måske er der stunder hvor det er nemmere eller sværere for dig at møde dig selv sådan.

Du kan tænke over hvordan det egentlig er du møder dig selv og dit indre følelsesliv.

Er det ud fra et nysgerrigt og imødekommende sted, eller er det mere ud fra sådan et “puha, adder, næseklemme” sted. Er du fraværende i forhold til dig selv, og er du opmærksom på at du praktiserer en strid og streng måde eller en rummelig og venlig måde at være sammen med dig selv på. Eller lidt af det hele til forskellige tider. Som udgangspunkt, hvis du har problemer med dig selv, så er det indre klima tit ret surt – og det er der sikkert en rigtig god historisk grund til. Vi har alle sammen et repetoire med os, hvor der er nogle følelser vi stempler som acceptable eller uacceptable, som gode følelser eller ’negative’ følelser, og det er forskelligt fra person til person hvad for nogle indstillinger vi bærer rundt på.

Det du kan gøre NU er, at undersøge om du kan observere dine stemninger indeni, dine følelser, dine behov og drifter. Kan du kende dem fra hinanden og ved du hvordan du har det fra det ene øjeblik til det andet?

Og så kan du lægge mærke til, om du kan give opmærksomhed til dig selv og dine følelser indeni. På en varm, imødekommende, nysgerrig og fordomsfri måde. Kan du det? Nogle gange, ikke hele tiden. Aldrig. Hvordan er det at lægge mærke til? Hvad siger dig om, hvordan du har det. Er der noget du savner at kunne? Og kan det hænge sammen med, at du nogen gange eller hele tiden har det godt eller skidt med dig selv? 

Lad os se, hvor denne nye måde at forholde dig til dig selv på kan bringe dig hen – indeni. Pas godt på dig selv!

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut
360° Philosophy

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk