Anbefalinger
Her kan du læse et udpluk af feedback fra tidligere klienter.
Har du også lyst til at dele din oplevelse hos Rikke Hvelplund – må du meget gerne sende mig en besked via formularen på kontakt siden.
Første dag i terapi hos Rikke følte jeg mig som en skal af mig selv. Jeg kunne ikke forstå hvorfor min livsglæde og passioner var borte og jeg var inderligt bekymret for mit helbred, lykke og fremtid.
Behandlingen Rikke gav mig var meget unik. Hun gjorde mig selvbevidst om hvordan jeg følelsesmæssigt havde det i relationer til folk omkring mig, og jeg arbejdede meget intenst for at komme i kontakt med den følelse der er nu og her. I de mange situationer hvor jeg ubevidst dækkede over hvordan jeg havde det, ville Rikke holde fast, og på en omsorgsfuld, men bestemt måde, hjælpe mig til at blive mere opmærksom på mine følelser og ikke mindst hjælpe mig til at blive bevidst omkring hvorfor den givne følelse var til stede.
Dette har hjulpet mig helt vildt meget. Min relation til de folk jeg holder af er begyndt at blive mere oprigtig og transparent, mine indre behov og personlige grænser tør jeg lytte til og agere efter og så har jeg endelig erhvervet mig en dyb selvaccept der gør, at jeg har meget nemmere ved at være fri og 100% mig selv omkring andre mennesker. Jeg kan med et stort smil på læben sige, at jeg endelig har lyst til at stå op fra sengen om morgen, og i dag kan jeg gøre det med et smil.
Det er en oplevelse jeg længe har længtes efter – og det føles fantastisk!”
– Mandlig klient i 20’erne
Terapien hos Rikke er en rejse, der kan føles både hård og smertelig, men resultatet er en meget reel og virkelig selvudvikling og et klarere og mere sandfærdigt selvbillede. Rikke har en fantastisk evne til at vende ting på hovedet og stille overrumplende spørgsmål, der tvinger en til at se sig selv og sine minder i et nyt lys. Og hun lytter lige så meget til din krop og dine signaler, som dine ord. Man kan ikke gemme sig, lyve eller fornægte, hun arbejder videre, indtil sandheden kommer for en dag.
Jeg kom til Rikke i dyb og eksistentiel midtvejskrise, i et parforhold og familieliv, der ikke var lykkeligt. På få måneder, i et intensivt, terapeutisk forløb hos Rikke, fik jeg dykket ned i både følelser og minder på en måde, der både førte til en meget stærkere selverkendelse, og som fremfor alt styrkede selvværdet og kærligheden til mig selv. Rikke tog fat i følelser og vaner, som jeg ikke selv så som problematiske, og hjalp mig til at forstå, hvor usund min egen selvforståelse har været, og heri lå en kæmpe erkendelse og udvikling.
Både mit privatliv og arbejdsliv er blevet styrket og mere harmonisk, og mine fysiske stresssymptomer er forsvundet for første gang i mange år, som følge af terapien hos Rikke. Ægte forandring og selvudvikling er svær at opnå, men Rikkes indsigt og faglighed skaber den nødvendig forudsætning for, at det kan lykkes, og hun har min dybeste anbefaling og største taknemmelighed.
– Mandlig klient i 50’erne