Rikke Hvelplund

Psykoterapeut mpf

Jeg er oprindeligt uddannet erhvervspilot og har igennem 17 år fløjet passagerfly i rundt regnet 7000 timer. Mens jeg var pilot, og fik mine børn, læste jeg til psykoterapeut i 5½ år.

Oveni tog jeg en specialisering i Intensiv Dynamisk Korttids Terapi på 3½ år. Jeg deltager årligt på konferencer og efteruddannelse for at dygtiggøre mig.

Min klinik åbnede i 2009, hvor jeg sagde farvel til flyvebranchen. I 2017 flyttede jeg ind i nye smukke lokaler i Glasgården på Frederikssundsvej i KBH NV.

Jeg er fra 1969, er gift og har tre børn.

Vision

Mit mål er at støtte dig i at forstærke din evne til at leve et uafhængigt liv i harmoni med dine egne værdier – så du kan finde mening, glæde og spænding i det liv du har.

Det handler om at vinde dig selv tilbage i det liv du er født til at udfolde på dine egne præmisser, i overensstemmelse med din givne natur.

At være et sundt mennesker handler ikke om at være et perfekt menneske – slet ikke! Men i din sunde og hele indre kerne har du som menneske potentialet til at genvinde din balance balancen efter skuffelser og nederlag.

Du har det i dig at hele, at være hel og at leve helt. Det skal vi genfinde, udvikle og forstærke. Så du får det godt.