RIKKE HVELPLUND

Psykoterapi, SUPERVISION
OG UNDERVISNING

Et trygt sted at forstå det, der er svært.

Psykoterapi, supervision og undervisning baseret på nærvær, indsigt og evidens.

INDIVIDUEL TERAPI

Når du ønsker forandring og mere frihed i dit liv

Vi arbejder med det, der står i vejen – og med det, der længes efter at folde sig ud.

Individuelt terapi forløb

Måske kæmper du med noget, du tydeligt kan sætte ord på.
Angst, depression, stress, vrede, ensomhed eller sorg. Måske oplever du konflikter med din partner eller dine børn. Måske kæmper du med overspisning eller et misbrug. Måske har du mistet én, du savner dybt.

Det kan også være mere diffust.

At du sidder fast.
At du gentager de samme mønstre igen og igen.
At noget i livet, relationerne eller dig selv føles ude af balance.

Uanset om du er ung eller oppe i årene, behøver du ikke stå alene med det.

PARTERAPI

Når relationen har brug for forståelse og fornyet kontakt

Parterapi skaber et trygt rum, hvor I kan tale sammen på en ny måde og finde tilbage til forbindelse, nærvær og forståelse.

Parterapi med tid til reel forandring

Jeg tilbyder parterapi med rammer, der giver mulighed for dybere og mere varige forandringer i jeres relation.

Derfor afsætter jeg god tid til samtalerne. Når tempoet sænkes, bliver der plads til at forstå det, der ellers hurtigt ender i skænderier, afstand eller fastlåste mønstre.

Mange kommer med fokus på partnerens adfærd eller de konflikter, der fylder. Det er naturligt. Samtidig bliver det ofte afgørende også at forstå, hvad der sker i én selv under pres, frustration og længsel.

Når vi arbejder med både det, der sker mellem jer, og det I hver især bringer med ind i relationen, skabes de bedste betingelser for reel forandring.

Et trygt og struktureret forløb

Vi starter med en fælles opstartssamtale på mellem 1-2 timer, hvor I begge får plads til at sætte ord på det, der skaber afstand, konflikt eller usikkerhed mellem jer.

Sammen ser vi på de mønstre, der er opstået, og hvordan I hver især påvirker dynamikken i relationen.

Ved behov kan forløbet suppleres med individuelle samtaler, hvor vi arbejder med personlige erfaringer og følelsesmæssige reaktioner, som spiller ind i parforholdet.

Herefter mødes vi igen med fokus på større forståelse, mere nærhed og nye måder at møde hinanden på – og der igen kan opstå empati, omsorg og fællesskab.

ISTDP – EN DYBDEGÅENDE
OG EVIDENSBASERET TERAPI

En trans-teoretisk psykoterapi med fokus på følelser 
og forandring

ISTDP hjælper med at forstå og bearbejde dybtliggende følelsesmæssige møsntre, så du kan skabe varige forandringer i dit liv.

Om ISTDP / Intensiv dynamisk korttidsterapi

ISTDP er en nutidig, transteoretisk og meget åben psykologisk ramme, som jeg tager afsæt i når jeg hjælper dig med at forstå og forandre de følelsesmæssige mønstre, som skaber problemer i livet og relationerne.

Mange af vores reaktioner formes tidligt. Hvis vi som børn ikke mødes med tilstrækkelig tryghed, kan vi lære at skjule følelser, tilpasse os eller beskytte os selv på måder, der senere kan skabe afstand, angst, konflikter eller fastlåste mønstre.

I ISTDP arbejder vi med det, der ligger bag symptomerne — ofte samspillet mellem følelser, angst og de strategier, vi har udviklet for at klare os. Målet er ikke kun lindring her og nu, men en dybere og mere varig forandring.

Så du bedre kan forstå dig selv, stå stærkere i relationer og møde livet med større frihed og ro.

Akedemiet for istdp
og traumeforståelse

Undervisning,
uddannelse og
fagligt fælleskab
for professionelle

Få viden, fordybelse og inspiration gennem kurser, uddannelser og faglige fælleskaber.

Samtale

Jeg tilbyder individuelle samtaler på 60 minutter, 1,5 time eller 2 timer – afhængigt af dine behov og det, vi ønsker at arbejde med.

Samtale behandlingen foregår i København Nv, hvor jeg arbejder side om side med en håndfuld dedikerede ISTDP psykologer, der brænder for at hjælpe mennesker godt på vej.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Rikke Hvelplund

Om mig

Jeg er oprindeligt uddannet erhvervspilot og har gennem 17 år fløjet passagerfly, primært på Boeing 737.

For at holde min faglighed ved lige og udvikle mig, deltager jeg årligt på ISTDP kongresser og seminarer. Jeg har trænet fast halvårligt i en advanced træningsgruppe under Jon Frederickson, og jeg er midtvejs i en træner uddannelse med samme. Derudover går jeg i individuel terapi hos Patricia Coughlin, og i par terapi hos Tami Chelew.

Jeg er gift med Ditlev, og sammen med ham mor til  tre dejlige børn på 14, 22 og 23 år.

Ta’ det næste skridt

Kontakt mig, så finder vi en tid til en første samtale.

Jeg glæder mig til at hjælpe jer videre.