Fra traumer til selvregulering
1-årigt grundforløb: Det solide fundament
2-årig overbygning: Specialisering i komplekse traumeudtryk
Nu har du mulighed for at fordybe dig i arbejdet med klienters traumespor, med afsæt i ISTDP’ens teoretiske og metodiske fundament, der som udløber af nyere psykoanalytisk og psykodynamiske tænkning blandt andet trækker på neurovidenskab, emotionsforskning og moderne tilknytningsteori.
Styrk dine kompetencer med en psykoterapeutisk efteruddannelse
Bliv rustet til at arbejde effektivt med traumer og evnen til moden, følelsesmæssig selvregulering. Opnå nøglekompetencer, der hjælper dig med at skabe livsforandrende resultater i dit psykoterapeutiske arbejde med klienters konflikter og problematikker.
Traumer sætter dybe spor i både hjernen og nervesystemet og kan forstyrre et menneskes affektregulering og adfærdsudtryk – noget der kan give problemer både kropsligt, intrapsykisk og i relationen til andre mennesker. Disse symptomer kan være alt fra fordøjelsesproblemer, kronisk anspændthed og forhøjet blodtryk til følelsesmæssige vanskeligheder som lavt selvværd, angst, depression, PTSD og relationelle udfordringer som konfliktskyhed eller andre selvundergravende adfærdsmønstre.
Når vi forstår, hvordan ubearbejdede og ofte ubevidste traumer påvirker klientens nervesystem og adfærdsmønstre – og hvordan de også genudspiller sig i rummet mellem klient og terapeut – kan vi foretage præcise psykodiagnostiske assessments. Disse giver os mulighed for at skræddersy en terapeutisk behandling, der hjælper klienten med at (gen)etablere en stærk selvreguleringskapacitet gennem et dybdegående og helende terapiforløb med varige, livsforandrende resultater for vores klienter.
Arbejdet med traumer er komplekst og fordrer, at terapeuten kan målrette interventioner til klientensudviklingsbehov i nuet. Det er klientens udviklingsbehov, som afgør, om terapeuten skal arbejde emotionsfokuseret eller kognitivt eller mindfult osv. Derfor er det nødvendigt med en integrativ tilgang til traumearbejde. Vi tager afsæt i intensiv dynamisk korttidsterapi (på engelsk Intensive Short-Term Dynamic Psychoterapy, ofte forkortet ISTDP), som integrerer teori og interventioner fra bl.a. kognitiv terapi, emotionsfokuseret terapi, psykoanalyse, adfærdsterapi samt mindfulness.
Er efteruddannelsen noget for dig?
Så vis din interesse for at vi opretter et hold ved at udfylde skemaet Ja, jeg vil gerne med på holdet!. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller bare vil høre mere.
Undervisere: Sanne Almeborg og Rikke Hvelplund
Kontakt os om uddannelsen på adm@psud.dk, att. Rikke Hvelplund.
Hold 2 – 2026
(Alle dage kl. 9.00 – 17.00, morgenmad fra kl. 08.30)
Se mere på Fra Traumer til Selvregulering
Undervisningsmetode
Vi tilbyder en varieret og integrativ undervisningsform, der omfatter følgende elementer:
- Teoretisk fordybelse: Der vil være løbende gennemgang og diskussion af relevant psykologisk teori, hvilket sikrer, at deltagerne kan relatere deres praktiske erfaringer til en solid teoretisk ramme.
- Klinisk færdighedstræning: Vi fokuserer på at træne specifikke kliniske færdigheder i et øvelsesformat der har til formål gradvist at opbygge deltagernes kompetencer og selvtillid.
- Supervision af videooptaget psykoterapeutisk arbejde: Deltagerne præsenterer videooptagelser af deres egne klient-sessioner til supervision. Dette foregår på hvert modul og giver som led i træning af klinisk tænkning en dybdegående refleksion over den kliniske praksis.
1-årigt grundforløb: Det solide fundament
I det første år lægger vi et solidt fundament for din forståelse af hjernen, nervesystemet, moderne tilknytningsteori og traumeforståelse. Du vil få indsigt i, hvordan følelser, angst og forsvarsmekanismer påvirker menneskers følelsesliv og adfærd. Gennem praktiske øvelser træner du kontaktskabende nøglefærdigheder, som er afgørende for at opbygge en tryg og helende terapeutisk relation. Vi fokuserer på lette til moderate traumeudtryk.
Du vil tilegne dig viden om bl.a.:
- Hvordan tidlige relationer og traumer påvirker hjernen og nervesystemet, og dermed også følelseslivet, evnen til selvregulering og resiliens.
- Traumer hos børn, unge og voksne.
- Hvordan traumer manifestationer kropsligt, intrapsykisk og relationelt.
- Fysiologiske tegn på angst og forskellige metoder til angstregulering.
- Forskellige forsvarssystemer og deres funktion.
Samt centrale færdigheder og kompetencer inden for:
- At lave et psykodiagnostisk assessment og beskrive samt vurdere klientens vanskeligheder ud fra et dynamisk perspektiv.
- At anvende psykologiske begreber som fundament for klinisk tænkning, hvilket muliggør analyse og vurdering af klientens symptomer samt skræddersyning af en terapeutisk plan.
- At etablere en bevidst og mobilisere en ubevidst terapeutisk alliance med klienten.
- At opnå og opretholde et intrapsykisk fokus, herunder at genkende og håndtere de forsvarsmekanismer, der hindrer dette fokus.
- At analysere og vurdere klientens verbale og nonverbale respons på dine interventioner samt tilpasse interventionerne til klientens aktuelle udviklingsbehov.
- At aflæse angstens manifestation i nervesystemet samt vurdere angstniveau og de forsvarsmekanismer, der forstyrrer angstregulering.
- At analysere og vurdere klientens forsvarssystem.
- At mobilisere et opmærksomt og observerende jeg hos klienten.
- At vurdere, om en intervention er gavnlig for klienten.
- At monitorere egne reaktioner (modoverføring).
2-årig overbygning: Specialisering i komplekse traumeudtryk
Denne overbygning bygger videre på det 1-årige grundforløb og klæder dig på til at arbejde med klienter med mere komplekse psykologiske vanskeligheder. Vi fokuserer på de klienter, der har svært ved at opnå fremskridt i terapien, og hvor du oplever at terapien er fastlåst. Du vil lære at arbejde med komplekse traumeudtryk og behandlingsresistens, som ses ved tilstande som svære karakterforstyrrelser, depression, PTSD, kompleks PTSD og personlighedsforstyrrelser. Forløbet vil styrke din teoretiske viden og dine kliniske færdigheder, så du bliver bedre rustet til at hjælpe klienter med dybere udfordringer.
Du vil opnå viden om:
- Karakteristika ved skrøbelige klienter med høj grad af ureguleret angst og brug af regressive forsvar.
- Karakteristika ved klienter med høj grad af modstand, som kan føre til behandlingsresistens.
- Karakteristika ved klienter med behandlingsdestruktive forsvar.
- Karakteristika ved klienter som er fanget i selvdestruktive mønstre.
- Karakteristika ved klienter med depression, somatisering eller konversionstilstande.
- Karakteristika ved klienter, der ubevidst genskaber tidligere relationelle dynamikker i rummet med terapeuten.
Du vil udvikle færdigheder og kompetencer ift.:
- at identificere og håndtere behandlingsdestruktive forsvar.
- at identificere og håndtere forskellige typer og grader af projektive forsvar.
- at identificere og håndtere repressive forsvar.
- at identificere og håndtere regressive forsvar, herunder bl.a. dissociering, projektion, splitting, somatisering.
- at identificere og håndtere defensive følelser.
- at omstrukturere forsvarssystemer.
- at opbygge kapacitet i klientens nervesystem.
- at identificere og håndtere somatiserende forsvar.
- at identificere og håndtere karakterforsvar.
- at identificere og håndtere overjegsforsvar.
- at identificere og håndtere forskellige typer overføringsmodstand.
- at vurdere, hvilke klienter der har behov for et gradueret, kapacitetsopbyggende format.
- at tilpasse interventioner til et gradueret format.
- at vurdere, hvilke klienter der har behov for et mere vedholdende og udfordrende format.
- at vurdere klientens ego-adaptive kapacitet.
- at intervenere relevant ift. klientens angst, forsvarssystem og ego-adaptive kapacitet.
Gennem denne specialisering får du værktøjerne til at arbejde med selv de mest komplekse klienter, så de kan opnå varig forandring i deres terapeutiske proces.
Uddannelsens afsæt
Vi tager afsæt i moderne og forskningsvalideret psykologisk metateori om intrapsykiske konflikter, der som udløber af nyere psykoanalytisk og psykodynamisk-relationel tænkning blandt andet trækker på neurovidenskab, emotionsforskning og moderne tilknytningsteori. Den teoretiske viden omsættes til effektive interventions-principper som du vil lære at mestre. Teori og metode er tæt forbundne, så du kan anvende den faglige viden i praksis og skabe en meningsfuld relation til dine klienter.
Målet er at kunne samskabe en tryg og helende relation med klienten og at kunne navigere i de mange lag af information, du opsamler. Du vil lære at anvende din viden i levende, støttende og helende interventioner i nuet.
Gennem undervisning, praktiske øvelser, videodemonstrationer og supervision vil du udvikle dine færdigheder og tilpasse dem til din personlige stil. Du vil også arbejde med at genkende psykologiske temaer i dig selv, hvilket øger din selvbevidsthed, sansning, tolerance og omsorg for dig selv. Alt dette vil ruste dig til effektivt og nænsomt at hjælpe klienter inden for et bredt psykopatologisk spektrum.
Det er vigtigt for os, at du i undervisningen og i gruppen føler dig fri til at mærke hvem du er som menneske og terapeut, mærke din intuition, din humor, dine følelser og din livskraft.
Efteruddannelsen Fra traumer til selvregulering er skræddersyet til dig på den måde, at underviserne følger din og dine medstuderendes individuelle proces og udvikling tæt. Du vil opleve en unik åbenhed og kontakt på holdet, der skaber et trygt og tilpas udfordrende rum til din personlige udvikling. Du vil modtage et diplom på dine nye kompetencer, når du har gennemført uddannelsen.
Grunduddannelsen kan tages alene, og du vurderer herefter, om overbygningen er noget for dig.
Mød underviserne på efteruddannelsen
Rikke Hvelplund
Underviser og supervisor – psykoterapeut MPF.
På baggrund af en karriere som erhvervspilot brancheskiftede jeg i perioden 2009-2014 til psykoterapeut MPF, med specialisering i ISTDP.
Jeg driver privat psykoterapeut praksis i Kbh NV, hvor jeg laver individuel og parterapi, ligesom jeg underviser på UC Velling Koller.
Jeg har taget core uddannelsen gennem det danske ISTDP-Institut, og har herefter været i løbende undervisning og supervision hos bla. Jon Frederickson MSW, hos hvem jeg også er i gang med en efteruddannelse i facilitering/undervisning.
Sanne Almeborg
Underviser og supervisor – psykoterapeut MPF
Jeg har i mange år beskæftiget mig med understøttelse af faglige læreprocesser på Aalborg Universitet og både faglige og personlige læreprocesser i min private praksis.
Siden 2012 har jeg specialiseret mig i intensiv dynamisk korttidsterapi – først 3 år i coretræning hos Jon Frederickson MSW og Allan Abbass MD, så 3 år i træning til at undervise i og supervisere intensiv dynamisk korttidsterapi hos Jon Frederickson MSW, og p.t. er jeg observatør på en gruppes 3 års træning i at undervise i og supervisere intensiv dynamisk korttidsterapi hos Jon Frederickson MSW.
Jeg har løbende været i supervision hos Jon Frederickson MSW og Allan Abbass MD, ligesom jeg løbende har fået kollegial supervision.
Deltagere
Der vil være max 12 deltagere, primært psykoterapeuter MPF og psykologer/psykiatere som arbejder med psykoterapi.
Træning mellem moduler
For at understøtte en solid læringsproces er det en god ide, at holdet mødes mellem nogle af modulerne for at tale om teorien, træne færdigheder og se video af hinandens arbejde.
Litteratur
Læser i selv op på. Uddannelsen tager afsæt i grundbøger, som du finder på tilsendt litteraturliste så snart du har meldt dig til og inden hold start.
Tid og sted
4 moduler à 3 dage. Undervisning fra kl. 9.00-17.00 (inkl. pauser og frokost, morgenmad kl. 8.30-9.00). Du kan tilkøbe supervision mellem modulerne.
Pris / betaling
kr. 27.000 pr. år (inkl. morgenmad og frokost på de 12 årlige uddannelsesdage). Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang senest 14 dage før uddannelsens start eller du kan vælge en afdragsordning.
Mulighed for ratebetaling af 9 omgange til en merpris på 1.000 kr.
Portræt fotos af fotografen Camilla Hay m.fl.

