Du starter i relationen!

Alt hvad der har med hvordan du har det med dig selv at gøre, starter i relationen og tilknytningen til dem der passer på dig. Betyder det så, at der ikke kan være andre faktorer der også spiller ind? Nej, der er mange faktorer der spiller ind på hvordan du har det med dig selv og din evne til at mærke og regulere dine følelser, dit nervesystem og dine tanker. Men for enkelthedens skyld vælger vi at fordybe os i vigtigheden af relationerne i dit liv som barn, fordi du som en bio-psyko-social flercellet organisme i hvert fald grundlæggende er meget afhængig af det du møder i det nære til en start. Den modtagelse du får, de samspil du indgår i, den måde du bliver set og støttet på. Det er hovednøglen til dit sind og din livs-trivsel. Et af dine indre hovedsystemer er tilknytning. Evolutionen har udviklet tilknytningssystemet med det formål, at hjælpe dig som barn til at modne og regulere dine følelser og nervesystem.

Som nyfødt er du udrustet med anlæg og evner, der skal sørge for at dine forældre holder sig tæt til dig og nærer dig med lige præcis det der skal til for at du kan føle tryghed, og for at du kan modne dit nervesystem og dine emotionelle systemer. Du fødes med ubevidste forventningen lagret i dig om, at dine forældre opfatter og reagerer hensigtsmæssigt på dine mindste signaler og behov. Din hjernes (og dit værdifulde selvs) udvikling er afhængig af de oplevelser og erfaringer du har med dine omsorgsgivere. Man kan sige, at dine opvækstvilkår har en effekt på din hjernes og nervesystems udvikling, og dermed på din trivsel eller mistrivsel.

Og det der er det vildt spændende er, at de gener og overlevelseskredsløb du som barn bruger i det modnende samspil, som skal stabilisere dit nervesystem, stabilisere dine følelser og i det hele taget modne dig gennem erfaringer med verden – det er kredsløb der har været millioner af år undervejs og som mestendels er ubevidste automatiske aktionsprogrammer indeni dig. 

Du er det man kalder for et åbent epigenetisk system, og det vil sige, at det du folder dig ud som er et mix af lige dele natur og arv, og så den omsorg du bliver udsat for eller ikke udsat for. Og det der er det vildt spændende er, at de gener og overlevelseskredsløb du som barn bruger i det modnende samspil, som skal stabilisere dit nervesystem, stabilisere dine følelser og i det hele taget modne dig gennem erfaringer med verden – det er kredsløb der har været millioner af år undervejs og som mestendels er ubevidste automatiske aktionsprogrammer indeni dig. Du er det man kalder for et åbent epigenetisk system, og det vil sige, at det du folder dig ud som er et mix af lige dele natur og arv, og så den omsorg du bliver udsat for eller ikke udsat for. Dine gener er udviklet for at du kan fungere bedst i et helt bestemte omsorgs omgivelser – eller sagt på en anden måde – din værdifulde selv udvikling sker bedst, hvis du møder den yngelpleje, som du er designet til at vokse op i. Sagt på endnu en måde – evolutionens udvælgelse har tilpasset dine gener til at vokse op et miljø, som møder dig på en bestemt måde. Der skal en helt bestemt form for omsorg, spejling og tryghed til, for at du kan blive dig. 

Du formes af det miljø du møder – på alle planer.

Som barn søger du hele tiden aktivt mod tilpasning og udvikling – men du gør det med et indre emotionelt apparat der er meget sensitiv omkring hvor godt samspillet er. Din selvoplevelse og evne til at regulere dine følelser er afhængig af din mors og fars evne til at aflæse og regulere dine behov. Deres evne til at regulere og rumme dine emotioner skaber de neurologiske ændringer i din hjerne og nervesystem, som gør at du selv med tiden kan regulere dig selv og dine følelser, din opmærksomhed, dit fokus, dine impulser og skabe balance indeni. Og deres kærlige (eller ukærlige) møde med dig er det der bliver printet ind i din hjerne og krop, og som bliver til din egen måde at møde dig selv kærligt eller ukærligt på.

Du kan høre, at jeg taler primært om mor og far. Eller omsorgsgivere. Men selvfølgelig kan det også være en del andre mennesker, der har indflydelse på hvordan du modner og udvikler dig. Vuggestue, børnehave og skole. Søskende. Familie. Dem der har fungeret som din mor og far er bare betydningsfulde på en helt særlig måde. Samspillet med dem er med til at forme dig til den du er i dag, din oplevelse af dit værd og dine evner til at rumme og regulere dig selv.

Vi skal se lidt mere på, hvad der er vigtigt for den proces du folder dig ud i. Noget af det vigtigste i den relationelle kontakt mellem dig og din mor og far er, at de er det man kalder for ’emotionelt tilgængelige’ – dvs. at de er ’til stede’, og at de følelsesmæssigt lader sig røre af dine udspil og dine behov, at de er empatiske og at de spejler dig. Den voksne skal kunne rumme og kommunikere sine egne kropslige (og tit ordløse) følelsesmæssige tilstande med dig som lille barn, og den form for følelsesmæssig og kærlig respons er med til at modne din hjerne, så du kan vokse op i følelsesmæssig samklang med dig selv og andre.

Følelsesmæssig tilgængelighed er altafgørende.

Det er en særlig følelsesmæssig forbundet-hed til din mor og far, som er med til at strække din hjernes udvikling  mod en mere moden tilstand, hvor den er mere fleksibel, robust og modstandsdygtig. Emotioner udspringer af intuitive forbindelser og kropslige signaler, som kan være svære at indfange med ord – men vi taler alligevel om dem som følelser. Der er ubevidste emotionelle systemer, der opererer i dig med en utrolig kompleksitet, og det vi ved er, at de ubevidste og intuitive systemer har en uvurderlig rolle i din udvikling, og de er os totalt overlegne i deres indvirkning på hvem vi er og kan blive til. At blive bevidst om mere af det ubevidste er nøglen til at have større muligheder for at du kan udvikle dig.

Følg med i DEL 4 af denne serie!

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut
360° Philosophy

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

Share This