Lad os starte med det første!

Selvværd – eller rettere – oplevelsen af at være noget værd, være elsket, være ønsket, været ventet. Det ligger i ordene, det har noget med andre at gøre. At nogen du er afhængig af i din barndom elsker dig, ønsker dig, venter på dig og synes at du er helt fantastisk meget værd. Og for at komme ordentligt rundt om dig selv, så vil jeg gerne tage dig med på en rejse, som rækker millioner af år tilbage For som vi sammen skal se, så er vi formet gennem millioner af år på måder som er alt andet end tilfældige. At vi kan knytte os til os selv og andre er et resultat af, at vi har været godt knyttede til dem der har skullet give os omsorg mens vi var børn. Lad os kigge på det.

Du har udviklet dig fra en gruppe af primater, som i mere end 35 mio. år har båret deres nyfødte unger. Primater er en orden indenfor pattedyrene, som omfatter aber og mennesker og som er det vi kalder for en nomadiserende dyreart, dvs. grupper af dyr der flytter rundt hele tiden. 35 mio år – det er længe! Og du har som pattedyrsunge tilbragt størstedelen af tiden i nær kropslig kontakt med din mor og far (eller dem i stammen der drog omsorg for dyreungerne). I modsætning til krybdyr eller insekter som ikke har brug for yngelpleje, så er alt ved dig og din personligheds-mæssige udvikling som unge helt fuldstændig afhængigt af det samspil der er mellem dine gener og den omsorg du modtager.

Tilknytningen mellem dig og dine forældre er med til at udvikle din unikke menneskelige personlighed, dit selvværd og din selvfølelse. Og din oplevelse af dine følelser og din evne til at bruge dem formes også til dels i det samspil, som dine forældre er i stand til at have med dig. Evolutionens mening med tilknytning er at hjælpe dig som pattedyrs unge til modning og regulering af emotioner og  nervesystem. Tilknytning er ikke et mål i sig selv, men det er et system som evolutionen har benyttet til at sikre og gennemføre rigtig vigtige fysiologiske og psykologiske opgaver, som du som et lille barn står overfor for at du kan modne dig og blive en uafhængig og selv-glad voksen.Ud fra et overlevelsessynspunkt har evolutionens præmieret forskellige biologiske løsninger på den optimale forældre-barn relation, og det vi kalder for tilknytning kan vi se som en helt essentiel biologisk funktion, der har det ene formål at øge din chance for at overleve som pattedyrs unger. Din hjernes, dit nervesystems og din emotionelle evne til at organisere dig selv udvikler sig kun i relation til et andet menneske. Et andet selv, en anden hjerne. Der kan kunne komme ‘orden på dig indeni’, gennem de interaktioner og de relationer du har til dine omsorgsgivere.

Du formes af det miljø du møder – på alle planer.

Og de sociale og emotionelle erfaringer du får sekund for sekund, minut for minut, præges ind i din hjernes biologiske og følelsesmæssige strukturer. Din barne hjerne er indrettet til at blive formet af det miljø det møder, dvs. det arvemæssige potentiale der bor i dine gener fra din undfangelse, kan kun blive til noget hvis dine forprogrammerede medfødte systemer møder de kærlige inputs fra dem der passer på dig, som det venter på. 

Som barn er du fra undfangelsen i stand til at skabe tilknytning og indgå i samspil med din mor og far. Du er født med ubevidste sociale kompetencer, ubevidste forventninger og ubevidste behov indeni, og du har som barn et stærkt ubevidst drive efter at modtage lige præcis det du er designet til at modtage. Fordi du er så afhængig af dine forældre, både for at overleve og for genetisk at udfolde det menneskelige potentiale der er lagret i dig, så er alt hvad der sker i den følelsesmæssige kontakt med dine forældre lige så livsnødvendigt for din organismes udvikling som beskyttelse, føde og varme. Simpelthen fordi du født mere uudviklet end andre dyr. 

Den personlighed, dit selvværd og din selvfølelse.

Som nyfødt og barn er du meget afhængig af dine nærmeste omgivelser, for at din hjerne og dit ’selv’ skal kunne udvikle sig og blive til det værdifulde, som du er ment som – alt det som værdien i dine gener giver dig mulighed for at forvandle dig til, som din helt egen, med dit helt unikke aftryk i verden og som verden venter på.

Din personlighed, dit selvværd og selvfølelse bliver til, alt efter hvilket kærligt samspil du indgår i med dine omgivelser. Man kan sige, at du hele tiden lærer af det samspil du indgår i med fx din mor og far, og at den læring på et dyb emotionelt plan er med til at enten styrke dig og din evne til at leve godt og i sunde relationer til dig selv eller andre, eller gøre den ustabil, svær at rumme eller problematisk for dig. Emotionelt ladede tilknytningserfaringer med mor og far skaber og organiserer de evner du som barn får gennem det aktive samspil mellem dig og den voksne. Din udvikling kan kun ses som viklet ind i den her følelses-udvekslings-relation, og din barndoms vigtigste begivenhed er din udvikling af evnen til at opleve dig selv, kommunikere det ud du er fuld af og regulere dine følelser. Det at din hjerne finder hoved og hale i sig selv sker kun i relation til et andet selv, en anden hjerne, og dine socio-emotionelle erfaringer sætter deres aftryk inde i din hjernes biologiske strukturer. Din hjerne er et bio-miljø organ eller et bio-socialt organ. Din mors og fars omsorg påvirker gennem jeres relation den endelige struktur af de kredsløb i hjernen, der er ansvarlige for hvordan du i fremtiden kommer til at fungere i din sociale og emotionelle udvikling med dig selv og andre. Det relationelle rum – det space – driver din udvikling frem og det er i det space, at dit selvværd formes.

Så hvad er det jeg siger her til en start? Alt hvad der har med hvordan du har det med dig selv at gøre, starter i relationen og tilknytningen til dem der passer på dig.

Følg med i DEL 3 af denne serie!

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut
360° Philosophy

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk