6. Selvværd – hvordan bliver det til?

af | jan 25, 2020 | Børn, Psykologi, Selvværd

7. Selvværd – hvordan bliver det til?

I den virkelige verden med mismatch og fejlslagne samspil. Det vi har talt om nu er den ideelle verden. Hvor der er nok af hvad mor og far kan til lige præcis dig, og at de mismathes der sker undervejs er til at komme sig over, at der er kærlighed og godt samvær nok,...

1. Selvværd – hvordan bliver det til?

Tænker du ikke tit over, hvordan selvværd bliver til? Hvor det kommer fra inden i dig? Hvad der skal til for at det er stærkt og urokkeligt? Eller måske modsat - hvordan det kan være, at du ikke kan mærke dit eget selvværd? Jeg selv beskæftiger mig konstant med...

Selvobservation og opmærksomhed

Der er forskel på at kunne observere noget hos sig selv, og så det at give opmærksomhed til sig selv. Du kan godt observere noget ved sig selv, ikke? Det kan fx være at du lige letter på låget til dine følelser indeni, og når du så registrerer at du faktisk er vred...

Selvudvikling

Hvad kan terapi bruges til!  Jeg er super lykkelig for at være i spil her sammen med jer alle sammen - og jeg synes det er så spændende at dele erfaringer af lykke og følelsesladede oplevelser, af frustrationer, samvær der forpligter, fejlslagne møder, vellykkede...

Angst og udvikling

Har du set at det nu bliver muligt for flere unge mellem 18 og 21 år at modtage gratis behandling for angst hos psykolog fra oktober måned i år? (Berlinske Tidende, d. 31.08.10) Angst bliver i dag betegnet som en folkesygdom, og i artiklen hævdes det, at “angst rammer...

5. Selvværd – hvordan bliver det til?

Din iboende forventning om et møde! Fra din fødsel og mens du er barn, har du en iboende evolutionsmæssig forventning om at møde og matche et menneskeligt nervesystem, der er langt mere modent og velreguleret end du er. Et andet menneske med et afbalanceret...

3. Selvværd – hvordan bliver det til?

Du starter i relationen! Alt hvad der har med hvordan du har det med dig selv at gøre, starter i relationen og tilknytningen til dem der passer på dig. Betyder det så, at der ikke kan være andre faktorer der også spiller ind? Nej, der er mange faktorer der spiller ind...

E-terapi

Online terapi  - nemt og bekvemt. Du har sikkert prøvet noget der ligner. Et Skype møde på arbejde eller en samtale over Zoom, facetime eller noget fjerde.  E-terapi har en del til fælles med alle andre typer online møder - og så alligevel er det meget anderledes. For...

Vil du have psykoterapi af vores praktikanter?

Nu kan du få kvalitets terapi til favorabel pris. Gad vide om det er dig der lige nu sidder og venter på en mulighed som denne? I Emotion Center kan du fra september 2020 få hjælp til dine personlige problemer i samtalebehandling hos en af vores dygtige praktikanter....

Hvorfor mærke mine følelser

Måske tænker du sådan, når du har hørt eller læst det opslag, som jeg har lavet omkring dét at vende opmærksomheden indad. Hvorfor lægge mærke til alt det der foregår i kroppen, følelser, sansninger, erindringer – alt det der er lagret i dig med et følelsesspor rundt...

Din iboende forventning om et møde!

Jeg sluttede del 5 med at sige, at du som lille benytter følelsesmæssige udtryk gennem ansigtsmimik, motorik og lyde i forhold til din mor og far, og at du kan også skelne mellem følelsesudtryk i din mors og fars ansigt. Du er som mennesker designet sådan, at nervebanernes forbindelse til din ansigtsmuskler sikrer, at de følelser du har indeni kan ses af andre på et splitsekund, hvad enten du vil det eller ej.

Fx vil nervebaner sørge for, at når du er vred, så spænde små muskler i dit ansigt sig op, sådan at mor eller far kan genkende hvordan du har det indeni. Ligesom hvis du er trist, så er det dit ansigts folder som din mor og far på millisekunder fanger, så de indeni sig selv kan mærke din tristhed. At kunne spejle dig på denne måde tjener det formål, at mor og far har en ide om hvordan du har det indeni, sådan at deres omsorgsadfærd kan støtte dig i DIN selvregulering mod balance og velvære. Din mor og far skal være ret rolige og i balance selv, for at kunne være indfølende med dig. Angst, anspændelse og stress gør det hvis ikke umuligt, så svært for mennesker at bruge de anlæg de har i sig til at kunne skabe samhørighed, spejle, regulere og være indfølende. Det gælder både for dine forældre og dig, men mest vigtigt er det, at dine forældre kan skabe den ro i sig selv, som er nødvendig for at de kan resonere sig med dig på en følsom måde.

Synkroniserede øjeblikke.

I de synkroniserede øjeblikke med din mor og far, sker der en to-vejs regulering af følelser gennem jeres begge to’s adfærd. I udtrykker på skift en følelsesmæssig tilstand i det i gør, som svar til hinanden. Dine barnlige følelsesmæssige udtryk bliver afstemt af din mor og far gennem affektspejling, mimik, stemmelyd, rytme, blidhed og kærlighed, og den afstemning bliver til dine erfaringsmæssige oplevelser af hvem du er, din selvfornemmelse og din oplevelse af vellykket afstemning og regulering. Alt sammen ubevidst.

Et enkelt eksempel kan være, at du som barn græder. Din mor eller far vil reagere ved at trøste dig, og gøre hvad de kan for at dine indre spænding og oplevelse af ubehag aftager, så du igen falder til ro. Når de gør det, så bliver dit nervesystem præget til en forventning om, at når du oplever noget der er ubehageligt eller truende, så går det over og du får det godt igen – og ny glæde kan komme frem i dig.

Mange af denne slags regulerende samspil vil på sigt blive dine egne forventninger til verden som et trygt sted at være, om at ubehag kan gå over og at du kan have tillid til dig selv og andre. Den følte nærhed mellem dine forældre og dig, som du tager med dig, vil blive dit eget unikke grundlag for at danne flere komplekse følelser indeni dig selv med tiden. Dine forældres reaktioner på dig bliver til dine indre skabeloner for, hvordan du er skruet sammen og hvordan verden er skruet sammen, og hvad du kan forvente dig mere af i verden. Det bliver til din oplevelse af hvad der er dig, adskilt fra hvad der er andre, hvor grænser går, hvordan du er forskellig fra andre men kan ligne andre.

Dine dybtliggende følelsesmæssige strukturer og kredsløb udvikler sig gennem denne her resonans med din far og mor, og din selvfølelse udvikler sig gennem denne relation hvor du hele tiden får dig selv tilbage gennem det spejl som dine forældres kærlige spejling og tolkning af dig giver dig. Dannelsen af dit samhørighedsbånd til mor og far så vigtigt for din personlighedsudvikling, fordi at tilknytningssystemet i dig som menneske er med til at sikre dig, at du udvikler selvregulerende systemer indeni, som din personlighed kan blomstre ud gennem.

I sidste ende vil du være i stand til at regulere dig selv, både imens du mærkerdig selv og mærker kontakten til et andet menneske. Det er denne bestemte form for forældreadfærd, der sammen med dine genetiske medfødte forudsætninger i samhørighedsdansen munder ud i din egen evne til selvregulering. Sådan at du kan leve i kontakt med dig selv på en glædesfyldt og engageret måde.

Det bliver til din empatiske forståelse af dig selv og af andre, din tolerance for stress modner sig, og du bliver god til at genoprette mislykkede interaktioner med andre fordi du har haft forældre, der har fejlet med dig, for så at komme igen og genoprette interaktionen med dig.

Du får en robusthed omkring at kunne håndtere negative følelser, og din oplevelse af samhørighed med andre og verden er stærk, fordi du er god til at forbinde dig og have samspil med andre mennesker som ung og voksen. Og du får en solid oplevelse af, at du er med til at forme verden, og at du har magt til at øve indflydelse på alt omkring dig.

For at du kan udfylde den biologiske drift indeni dig til at leve fuldt og helt, så er dine forældres kærlighed til dig en biologisk nødvendighed. Deres kærlighed til dig, deres bekræftelse ved at du bliver set og det at de deler din glæde og livfuldhed er helt nødvendigt for din følelsesmæssige udvikling. Fx bruger du som barn dine forældres ’glimt’ i øjet til at mærke deres opmærksomhed med og deres kærlighed til dig med. Du føler dig værdifuld og værdig til at blive elsket. Din mors og fars stolthed over dig bliver til din egen stolthed over dig, og deres forelskelse i dig bliver til din forelskelse i dig selv. Det du mærker som glæde er et produkt af et vellykket gensidigt samspil. En af de største glæder du kan have er at du får positive forventninger til dine egne kompetencer, og tror på at du har det der skal til for at være i verden på vilkår du kan lide.

Så det der startede som regulering gennem gensidig kontakt med din mor og far, bliver til din egen individuelle evne til at regulere dig alene for dig selv med, din evne til at være empatisk med andre, og det præger din evne til at etablere tilknytning med nye mennesker, fx venner og kærester. Det er som om du tager en to-som-hed med ud i verden, så du altid er ‘sammen med nogen’ indeni, også når du er alene. Som om mor og far og mig bor derinde, en oplevelse af at være sammen med mig, selvom de ikke er der mere. Vildt, ikke?

Læs mere i DEL 7som ligger klar NU!

Rikke Hvelplund, erfaren pykoterapeut I Emotion Center i København NV

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut

Emotion Center

2400 Kbh NV

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

 

Rikke-Hvelplund-Psykoterapeut-mobile

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut (MPF)

Emotion Center

Frederikssundsvej 60D

2400 Kbh NV

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

Share This