Din tidlige modning.

Så det vi interesserer os for lige nu er din hjernes tidlige modning og nødvendigheden af at du tidligt møder kærlige lærermestre gennem dine forældre, som hjælper dig med at du får dine første erfaringer om dig, om det du mærker, om dine behov, om hvem du er og hvad du kan.

Evolutionens mening med lige præcis tilknytning er, at hjælpe dig til modne dig, så du kan regulere dine følelser. Det er DEN vigtigste opgave, som tilknytning har! Alle de hukommelsesspor som er lagrede i dig fra dit samspil med dine forældre, er farvede af den følelsesmæssige tilstand, som du har oplevet med dig selv og dem. Den følelsesmæssige tilstand er det der giver dine erfaringerne med det at være sammen om dig for en ’værdi’. Uendelig mange værdiladede, gode erindringsspor som lagrer sig i din hjerne og former den samtidig, er med til at frembringe det der i dig bliver tiloplevelsen af:

Jeg er værdifuld at være sammen med. Jeg er tryg i mig selv og andre mennesker. Jeg er glad for mig selv og mit liv.

Det der starter som en kærlig, tålmodig, støttende ydre regulering gennem samspil med mor og far bliver til det inde i dig selv, som bliver kærlig, tålmodig, støttende indre regulering og oplevelse af dig selv. Selvværd. Oplevelsen af at have et værdifuldt selv, at du er værd at være sammen med, at du altid kan klare dig og at du har indflydelse på det der sker omkring dig. Det er så mange detaljer der indgår i det vi ved om et godt samspil mellem dig og din mor og far. Det handler i høj grad om deres evne til at være med deres egne følelser og temperament, og at de er lydhøre overfor dine mindste signaler, at de spejler dig på et utal af måder, og følger dine initiativer når du imiterer dem og vokaliserer – det vil sige laver lyde- til og med dem. Det er vigtigt, at de synkroniserer sig med dig og følger dig rytmisk, og at de optager og afbryder kontakt alt efter hvad du trænger til. Du har brug for, at de håndterer dig nænsomt og med beroligelse, for at du kan falde til ro indeni.

Alt eller intet – nej vel!

Det selvfølgelig ikke handler om enten-eller. Det er ikke sådan for de fleste i hvert fald, at det er et spørgsmål om at så var der en lykkelig og perfekt barndom eller det modsatte. Det vi ved er, at nok af det gode, hvor meget det så end er, er nok. Sagt på en anden måde, et vellykket forældre skab består i høj grad af masser af fejl samspil, masser af misforståelser eller masser af …ja, hvor man som mor eller far godt ved at man fandeme har det svært med at være en god mor eller far. Det der er det vigtige for at du kommer godt fra start er, at din mor og far har været gode til at gå fra vellykkede små sekvenser af samspil, nære øjeblikke med dig, til fejltagelser og misforståelser eller mislykkede samspil, for så at kunne rette op på det der gik skævt og igen lande i vellykkede øjeblikke af nærvær, varme, støtte, synkronicitet, samklang og spejling. Som barn lærer du på den måde, at virkeligheden byder på stressende øjeblikke, men også at de stressende øjeblikke går over, at dine forældre prøver så godt de kan, at i kan komme videre sammen og at du er værdifuld nok til at de gør sig piv umage for at være god med dig. Hvor meget eller hvor lidt der er godt nok, er individuelt.

Du fødes med et unikt temperament.

Fordi du og jeg fødes forskellige, så kommer vi til verden med kimen til forskellige temperamenter, forskellig sårbarhed , robusthed og ressourcer. Og dit temperament og psyke spiller sammen med dine forældres sindelag. Fx vil en sårbar og usikker mor opleve sig mere sikker og tilstrækkelig, hvis hun oplever at hun har det der skal til for at berolige og modne dig som barn, måske hjulpet godt på vej af at du er født med et ret stabilt og roligt temperament selv. Eller omvendt, en mor med et roligt temperament kan blive usikker, hvis du som barn kommer til verden og har et sværere temperament for hende at regulere og møde.

Eller den tredje variant, hvor mor i forvejen er usikker og døjer med sit temperament, og øger sin oplevelse af utilstrækkelighed og skamfuldhed over, ikke at slå til hverken med sig selv eller dig som baby. Man kan ikke sige, at et temperament er for lidt eller for meget, og man kan heller ikke sige, at hverken du eller dine forældre er for besværlige eller nemme. Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt to menneskers temperamenter passer mere eller mindre godt sammen. Ikke at det hverken skal bruges som undskyldning eller til at pege fingre med – men en  mor, en far og et barn kan være mere eller mindre udfordrede sammen, især fordi det er så værdilade og følelsesmæssigt betydningsfuldt det samspil i har sammen.

Alt i alt er det væsentlige for din oplevelse af modning, din regulering indeni, din mestring af verden og din oplevelse af dit værd i verden, at du bliver mødt med så meget af det du er designet til at møde igennem dine forældre. Og er der nok, så oplever du for det meste at du er hel, at du har værdi, at du er groundet, at du kan klare dig og at du har mod på tilværelse. Hvis der har været for lidt på en eller anden måde, så oplever du det modsatte. 

Det er sådan vi forstår vigtigheden af mor/far/dig relationens betydning for dit nervesystems udvikling og betydningen af samhørighed. Udviklingen af din følelsesmæssige struktur i hjernen er tæt knyttet til udviklingen af din menneskelige personlighed og selvværd.

Følg med og lær mere om alt det, der har med dig og din modning at gøre. Det starter i relationen og tilknytningen til dem der passer på dig.

Følg med i DEL 5 af denne serie.

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut
360° Philosophy

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk