I den virkelige verden med mismatch og fejlslagne samspil.

Det vi har talt om nu er den ideelle verden. Hvor der er nok af hvad mor og far kan til lige præcis dig, og at de mismathes der sker undervejs er til at komme sig over, at der er kærlighed og godt samvær nok, og at kontakten ikke mistes af den ene eller anden grund. Det er de færreste jeg kender, som er helt og aldeles lykkelige, som er helt og aldeles robuste eller helt og aldeles modne.

Jeg kender faktisk ikke nogen, og slet ikke mig selv da. Du og jeg ligger sikkert på en glidende skala, hvor vi måske endda har haft bedre og mere stabile og vellykkede perioder af vores liv, og så tider der har udløst frie fald til ulykkelighed og symptomer på mistrivsel. Og som sagt tidligere, så er der mange flere faktorer som jeg kommer ind på her, som selvfølgelig også præger din og min udvikling og modning. Om vi er født med genetiske sårbarheder, om vi har fødevare intollerancer, hvilke kulturer vi kommer fra osv. Det ved vi godt, ikke? Og selv de skønneste familier kan opleve symptomer på mistrivsel, fordi ….det ved jeg ikke, alt muligt. Men det vi kan beslutte os for er at være nysgerrige og undersøgende overfor os selv og hinanden. Vi kan vælge en loyal og venlig vinkel, når vi   ser på de symptomer vi har, og så kan vi forudsætte at der er en mening med at de er der. At de er kroppens kald på en helende og forløsende kontakt til dig selv og et andet menneske som kan hjælpe dig.

Frygt respons.

Når først et neuralt kredsløb er skabt i dig, så aktiveres det let af ubevidste eller bevidste hukommelsesspor. Det man ved er, at det at få for lidt kontakt, samspil og regulering har langtidspåvirkninger på vores alle sammens evne til stress håndtering – som er den respons vi har i kroppen når noget er svært.

Man har lavet utrolig mange studier på andre pattedyr, især mus og rotter, og man ved, at en konsekvens fx af for lidt berøring giver symptomer som hyperaktivitet eller depressivitet, og at for lidt forældrekontakt kan give symptomer som søvnforstyrrelser, fald i væksthormon produktion, forøgelse af mavesår og stress regulerings forstyrrelser i forskellige former.

Altså er forstyrrelser eller for lidt og for dårlig samspil og regulering af dig med til at involvere forstyrrelser i kredsløbssystemer i dig, din søvn/vågenhedsrytme, din appetit, din energi og din grådlabilitet. Dine forældres regulering af dig har direkte indflydelse på alle biokemiske vækstprocesser i dig, og din hjerne og dit nervesystem former sig efter den hjertelige stimulering du bliver tilbudt.

Det er også derfor, at adskillelse fra eller afvisning af dine forældre skaber så følelsesmæssigt dybe og intense reaktioner i dig som barn, som angst, vrede og fortvivlelse. Hvis du som barn mister kontakten til din mor eller far, eller oplever dig afvist eller adskilt fra, så er det på sigt det samme som at du mister muligheden for at udvikle de reguleringsmekanismer, som din hjerne og krop er så afhængig af. Din tilknytningsadfærd udløses når du bliver adskilt fra dine forældre, og du søger beroligelse og trøst så godt som du kan. Hvis nogle af de erfaringer du får omkring at blive forladt, afvist eller forsømt sker igen og igen under stor følelsesmæssig intensitet for dig, så bliver de nemt aktiverede igen. Din balance mellem tilknytning og udforskning bliver reguleret af oplevelsen af din frygt, og på den måde har tilknytningsadfærden et overlevelsesformål ved at du søger beskyttelse og tryghed fremfor går på opdagelse i den store verden. Hvis du som barn har for lidt af den trygge tilknytning, med kærlig regulering og omsorg, så er det nemmere for dig at opleve verden som et utrygt sted, og du vil nok dæmpe din legeadfærd, din nysgerrighed og dine sociale interaktioner med andre – på et ubevidst plan.

Læs mere i DEL 8, som er på vej snart.

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut
360° Philosophy

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

Share This