7. Selvværd – hvordan bliver det til?

af | jan 25, 2020 | Børn, Psykologi, Selvværd | 0 Kommentarer

Selvudvikling

Hvad kan terapi bruges til!  Jeg er super lykkelig for at være i spil her sammen med jer alle sammen - og jeg synes det er så spændende at dele erfaringer af lykke og følelsesladede oplevelser, af frustrationer, samvær der forpligter, fejlslagne møder, vellykkede...

Angst og udvikling

Har du set at det nu bliver muligt for flere unge mellem 18 og 21 år at modtage gratis behandling for angst hos psykolog fra oktober måned i år? (Berlinske Tidende, d. 31.08.10) Angst bliver i dag betegnet som en folkesygdom, og i artiklen hævdes det, at “angst rammer...

2. Selvværd – hvordan bliver det til?

Lad os starte med det første! Selvværd - eller rettere - oplevelsen af at være noget værd, være elsket, være ønsket, været ventet. Det ligger i ordene, det har noget med andre at gøre. At nogen du er afhængig af i din barndom elsker dig, ønsker dig, venter på dig og...

4. Selvværd – hvordan bliver det til?

Din tidlige modning. Så det vi interesserer os for lige nu er din hjernes tidlige modning og nødvendigheden af at du tidligt møder kærlige lærermestre gennem dine forældre, som hjælper dig med at du får dine første erfaringer om dig, om det du mærker, om dine behov,...

1. Selvværd – hvordan bliver det til?

Tænker du ikke tit over, hvordan selvværd bliver til? Hvor det kommer fra inden i dig? Hvad der skal til for at det er stærkt og urokkeligt? Eller måske modsat - hvordan det kan være, at du ikke kan mærke dit eget selvværd? Jeg selv beskæftiger mig konstant med...

Selvobservation og opmærksomhed

Der er forskel på at kunne observere noget hos sig selv, og så det at give opmærksomhed til sig selv. Du kan godt observere noget ved sig selv, ikke? Det kan fx være at du lige letter på låget til dine følelser indeni, og når du så registrerer at du faktisk er vred...

3. Selvværd – hvordan bliver det til?

Du starter i relationen! Alt hvad der har med hvordan du har det med dig selv at gøre, starter i relationen og tilknytningen til dem der passer på dig. Betyder det så, at der ikke kan være andre faktorer der også spiller ind? Nej, der er mange faktorer der spiller ind...

5. Selvværd – hvordan bliver det til?

Din iboende forventning om et møde! Fra din fødsel og mens du er barn, har du en iboende evolutionsmæssig forventning om at møde og matche et menneskeligt nervesystem, der er langt mere modent og velreguleret end du er. Et andet menneske med et afbalanceret...

6. Selvværd – hvordan bliver det til?

Din iboende forventning om et møde! Jeg sluttede del 5 med at sige, at du som lille benytter følelsesmæssige udtryk gennem ansigtsmimik, motorik og lyde i forhold til din mor og far, og at du kan også skelne mellem følelsesudtryk i din mors og fars ansigt. Du er som...

Hvorfor mærke mine følelser

Måske tænker du sådan, når du har hørt eller læst det opslag, som jeg har lavet omkring dét at vende opmærksomheden indad. Hvorfor lægge mærke til alt det der foregår i kroppen, følelser, sansninger, erindringer – alt det der er lagret i dig med et følelsesspor rundt...

I den virkelige verden med mismatch og fejlslagne samspil.

Det vi har talt om nu er den ideelle verden. Hvor der er nok af hvad mor og far kan til lige præcis dig, og at de mismathes der sker undervejs er til at komme sig over, at der er kærlighed og godt samvær nok, og at kontakten ikke mistes af den ene eller anden grund. Det er de færreste jeg kender, som er helt og aldeles lykkelige, som er helt og aldeles robuste eller helt og aldeles modne.

Jeg kender faktisk ikke nogen, og slet ikke mig selv da. Du og jeg ligger sikkert på en glidende skala, hvor vi måske endda har haft bedre og mere stabile og vellykkede perioder af vores liv, og så tider der har udløst frie fald til ulykkelighed og symptomer på mistrivsel. Og som sagt tidligere, så er der mange flere faktorer som jeg kommer ind på her, som selvfølgelig også præger din og min udvikling og modning. Om vi er født med genetiske sårbarheder, om vi har fødevare intollerancer, hvilke kulturer vi kommer fra osv. Det ved vi godt, ikke? Og selv de skønneste familier kan opleve symptomer på mistrivsel, fordi ….det ved jeg ikke, alt muligt. Men det vi kan beslutte os for er at være nysgerrige og undersøgende overfor os selv og hinanden. Vi kan vælge en loyal og venlig vinkel, når vi   ser på de symptomer vi har, og så kan vi forudsætte at der er en mening med at de er der. At de er kroppens kald på en helende og forløsende kontakt til dig selv og et andet menneske som kan hjælpe dig.

Frygt respons.

Når først et neuralt kredsløb er skabt i dig, så aktiveres det let af ubevidste eller bevidste hukommelsesspor. Det man ved er, at det at få for lidt kontakt, samspil og regulering har langtidspåvirkninger på vores alle sammens evne til stress håndtering – som er den respons vi har i kroppen når noget er svært.

Man har lavet utrolig mange studier på andre pattedyr, især mus og rotter, og man ved, at en konsekvens fx af for lidt berøring giver symptomer som hyperaktivitet eller depressivitet, og at for lidt forældrekontakt kan give symptomer som søvnforstyrrelser, fald i væksthormon produktion, forøgelse af mavesår og stress regulerings forstyrrelser i forskellige former.

Altså er forstyrrelser eller for lidt og for dårlig samspil og regulering af dig med til at involvere forstyrrelser i kredsløbssystemer i dig, din søvn/vågenhedsrytme, din appetit, din energi og din grådlabilitet. Dine forældres regulering af dig har direkte indflydelse på alle biokemiske vækstprocesser i dig, og din hjerne og dit nervesystem former sig efter den hjertelige stimulering du bliver tilbudt.

Det er også derfor, at adskillelse fra eller afvisning af dine forældre skaber så følelsesmæssigt dybe og intense reaktioner i dig som barn, som angst, vrede og fortvivlelse. Hvis du som barn mister kontakten til din mor eller far, eller oplever dig afvist eller adskilt fra, så er det på sigt det samme som at du mister muligheden for at udvikle de reguleringsmekanismer, som din hjerne og krop er så afhængig af. Din tilknytningsadfærd udløses når du bliver adskilt fra dine forældre, og du søger beroligelse og trøst så godt som du kan. Hvis nogle af de erfaringer du får omkring at blive forladt, afvist eller forsømt sker igen og igen under stor følelsesmæssig intensitet for dig, så bliver de nemt aktiverede igen. Din balance mellem tilknytning og udforskning bliver reguleret af oplevelsen af din frygt, og på den måde har tilknytningsadfærden et overlevelsesformål ved at du søger beskyttelse og tryghed fremfor går på opdagelse i den store verden. Hvis du som barn har for lidt af den trygge tilknytning, med kærlig regulering og omsorg, så er det nemmere for dig at opleve verden som et utrygt sted, og du vil nok dæmpe din legeadfærd, din nysgerrighed og dine sociale interaktioner med andre – på et ubevidst plan.

Læs mere i DEL 8, som er på vej snart.

Rikke-Hvelplund-Psykoterapeut-mobile

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut (MPF)

Emotion Center

Frederikssundsvej 60D

2400 Kbh NV

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

Share This