Får du nok H²O💧

Drikker du 1,5 til 2 liter vand om dagen? Eller har du for vane at ty til kaffe og mad fremfor at slukke tørsten med det din krop har brug for at bade sig i – indeni?

Hvorfor er vand så vigtigt, kan du tænke. Og hvad er der i vejen med at få for lidt?

Svaret finder vi ved at se på vores biologi ud fra et evolutionært perspektiv. Livet igennem opererer du og din krop nemlig ud fra de samme præmisser som andre pattedyr – ja, faktisk er overlevelseskriterierne for dig ikke ret anderledes end for de encellede organismer som vi udspringer fra, dér for 3,5 mia år tilbage! Der er grundlæggende 5 ting en organisme skal kunne for at klare sig.

  • Den skal kunne lave energi.
  • Den skal kunne oprethole væskebalance og temperatur.
  • Den skal kunne forsvare sig.
  • Den skal kunne reproducere sig selv.
  • (Og den skal også kunne reparere sig selv).

Der gælder det samme for dig, den dag i dag. Dit arvemateriale rummer genetisk indkodede ubevidste aktiveringsprogrammer – kredsløb, der har set dagens lys første gang for milliarder af år siden, da de første encellede organismer blev til flercellede og mere komplekse levende væsener.

Overlevelse.

Overlevelseskredsløbene er indkodede i dine DNA, og er resultatet af det bedst bevarede arvemateriale som naturen evolutionært har præmieret ved at lade bestå og gå igen og igen og igen ved genspredning. Dine indre overlevelseskredsløb inkluderer i dette øjeblik systemer, der er involverede i at forsvare dig mod livstruende fare, at skaffe dig nødvendig energi/næring, at sørge for din restitution, din væskebalance, din kropstemperatur og dine muligheder for at skabe afkom. 

Hvert system vurderer uden brug af din bevidsthed nuværende eller kommende udfordringer, og det gør hvad det kan for at finde mening med det der sanses og regne ud hvad en passende handling vil være. At din bevidsthed er underordnet for den her slags overlevelse er helt naturligt, for systemerne har set dagens lys i organismer der til en start var uden hjerne og centralnervesystem, og de har vokset sig mere og mere komplekse i dyr hvor hjernerne samtidig er blevet større og større.

Homeostase

Du er vandt til at have mad og drikke lige ved hånden, tror jeg. De færreste af os kæmper med sult og tørst, ligesom de fleste af os er forskånede for reelt livstruende ydre farer som rovdyr (der vil æde os) eller kulde (fordi vi ikke har et sted at bo). Men indeni fungerer du stadig sådan, at din krops kooperativ altid er vågent i forhold til at søge næring og beskyttelse. Og hvorfor det?

Du er et pattedyr, og ligesom dem kan du kun overleve, hvis din krop kan opretholde en helt særlig balance i hver af dine mange forskellige kropslige processer, blandt andet ilt- og kuldioxidindholdet i dit blod, din væskebalance, din salt- og energibalance og din kropstemperatur. Det er det der kaldes for homeostase.

Homeostase handler om at din krops indre miljø holdes inden for ret snævre grænser, som er en slags ’kalibreret balance punkt’ indeni.  Jo tættere på homeostase du er, jo bedre er dit velbefindende. Du føler dig simpelthen godt tilpas, når du er indenfor din krops tolerancer og derfor i fysiologisk balance.

Hvis mad eller drikke ikke er tilgængelig for dig, håndterer du indeni den problematiske mangeltilstand helt automatisk. Hormoner går i gang med at nedbryde lagrede sukkerarter som så leveres videre til dit blod, for på den måde at kompensere for den øjeblikkelige mangel på energikilder. Samtidig drives du ubevidst og automatisk til at intensivere din søgning efter næring, alt sammen i overlevelsens tjeneste.

Din egen bevidste oplevelse er, at du på et tidspunkt vil mærke sult, som signalere udtømning af energi. Når du er sulten er det ikke nødvendigvis fordi dine energireserver er farligt lave, men fordi det igennem evolutionen har vist sig mere tilpasningsdygtigt at kunne forudse fremtidige energibehov, længe før livstruende energikriser opstår. At mærke sult og foregribe alvorlig energimangel ved at søge føde i god tid er smart.

Din væskebalance

Væske er også en livsnødvendighed for dig, og niveauet af dit ’kropsvand’ styres af to forskellige systemer. Det ene system er designet til at overvåge din krops dehydrering (eller saltkoncentration i dine celler) i blodet, også kaldet osmotisk tørst. Det andet system overvåger tabet af kropsvæske udenfor dine celler, som det sker hvis du fx er ude for en ulykke, hvor du lider et stort blodtab. Det kaldes volumetrisk tørst.

Tørst.

Din hverdags-tørst følelse kommer ikke af at du har tør mund, men fordi et væskebalanceregulerende center i hypotalamus (tørstcenter) automatisk og ubevidst informerer dig om, at din krop ikke har nok vand, eller at koncentrationen af salte er blevet for høj i dine celler.

Når din væskebalance på en almindelig dag er lav, fordi du drikker for lidt vand, så sænker nyrerne automatisk deres drift for at mindske din produktion af urin imens kroppen venter på bedre tider. Falder væskemængden i din krop bare 1-2%, så udløser det en rigtig kraftig tørst oplevelse hos dig, og dine nyrer vil øge optagelsen af vand ved at ’suge’ den ud af din urin, og du vil opleve at du tisser mindre. Den slags ’dvaletilstand’ er en naturlig håndteringsstrategi alle kroppens overleveslessystemer.

Når homeostasen forstyrres, har kroppen som samlet formål at igangsætte alle de indre og ydre handlinger der skal til, for at den samlet set igen opererer inden for de evolutionært nedarvede betingelser for liv. Det særlige er, at mens kroppen kæmper for overlevelse, så er alle andre kropssystemer  under indflydelse af denne kamp.

Når man kæmper for overlevelse, er systemerne for leg og parring i dvale. Når du er stresset/angst, lukker du ned for din kreativitet og socialitet. Følelsesmæssigt lider du uden at vide under en eller flere mangeltilstande, for en kronisk stresset krop i kamp eller overlevelsesmodus bruger sin energi på at finde udveje, og ikke på at komme til hægterne eller udvikle sig. Stress hæmmer god fordøjelse og produktion af et utal af hormonelle stoffer, neurotransmittere og gør det svært for immunforsvaret at fungere optimalt. Dit følelsesliv tager farve af din krops ubalancer, både direkte og indirekte.

Det er derfor, at du i din hverdag vinder så utrolig meget på at være dig bevidst om alle de naturlige måder du har til at gøre noget godt og ’gratis’ for dig selv. Når du er på forkant med fx at drikke vand nok, så beroliges dit tørstcenter, dit nervesystem og øvrige overlevelsessystemer. Det i sig selv åbner op for veltilpashed og høj energi i en stærk krop. Og det åbner igen op for hele din sociale kapacitet, dine talenter og udviklingsmuligheder. Og det har du jo brug for, så du kan leve dit liv helt og fuldt ud.

Det starter med at du

 drikker nok.

Tag et glas nu – 

og 

prioriter det

hver dag!

Kilder

Damasio, A. (2018): The strange order of things: life, feeling and the making of cultures. Pantheon Books, USA.

LeDoux, J. (2016): Anxious – using the brain to understand and treat fear and anxiety. Penguin Books, USA. 

Panksepp, J. (2004): Affective Neuroscience. The foundations of animal and human emotions. Oxford University Press Inc., UK. 

 

Rikke-Hvelplund-Psykoterapeut-mobile

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut (MPF)

Emotion Center

Frederikssundsvej 60D

2400 Kbh NV

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

Share This