Træk vejret 🧘‍♀️

Når man som jeg nørder i dybden med menneskers evolutionært betingede bio-psyko-sociale design, så bliver det igen og igen tydeligt hvordan vi er dybt og inderligt forbundne med vores nærmeste slægtninge, dyrene. Alene indenfor den gren af neurovidenskab som bla. Jaak Panksepp er med udvikler af, har man særligt gennem de sidste 40 år høstet enorm viden om dyrs neuroanatomiske og neuropsykologiske og neurokemiske design. Og i den særlige interesse vi har for at forstå os selv, har man kunnet studere grundemotioner og grundlæggende emotionelle mekanismer i beslægtede dyr som fugle, rotter, marsvin, hunde, katte og aber. Der er også hentet massiv forskning fra mennesker med hjerneskader eller mennesker under medicinsk behandling.

Pattedyrs iboende operationelle systemer er over en bred kam styrende for alle de automatiserede og ubevidste adfædsmæssige tendenser, der gennem evolutionen har sikret overlevelse og forplantning. I dig fungerer de mange systemer indbyrdes forbundne i et kooperativ, hvor kroppens indre miljø regulerer sig i forhold til ”homeostase” – altså balance. De operationelle systemer aktiveres i det ydre miljø gennem alle de inputs du får gennem dine sensoriske og perceptuelle sensorer – syn, hørelse, smag, lugt og følesansninger. Indeni dig skaber din hjerne tilsvarende ”repræsentationer” af hvad der sker i din krop, og som jeg skrev i bloggen omkring vand, så drejer det sig om alle de indtryk der handler om væskebalance, iltning, saltbalance, kropstemperatur, energibalance og evne til reproduktion (og at reparere sig selv).

Groft sagt kan man sige, at enhver afvigelse fra homeostase skaber en oplevelse af ubehag

(fx sult eller tørst), og at en optimal balance afstresser os og giver os en oplevelse af velbehag.

Tørst og kulde kan komme snigende, og det udløser ikke den største indre alarm at mangle lidt mad i maven eller at tørste på en varm dag. Du oplever sikkert også kun et acceptabelt ubehag, når du småfryser på en kold vintermorgen eller har fået en blødende rift på hånden. Helt omvendt er det med vores ilt-behov.

Behov for ilt.

Så længe du trækker vejret almindeligt og normalt, så foregår det helt af sig selv og uden du tænker over det. Din krop og hjerne sporer egentlig ikke oxygen direkte, men patruljerer din krop for ophobning af karbondioxid og forandringer i dit blods syre-base balance. Når dine operationelle systemer opfanger forhøjet karbondioxid i kroppen, så trækker du uden besvær vejret lidt dybere og hurtigere, og du oplever ingen panik over det. Det sker bare, fordi evolutionen har indrettet dig så smart, at du ikke behøver at være dig bevidst og bruge kræfter på at træffe valg om noget så grundlæggende som at trække dit vejr.

Til gengæld har du indbygget i dig noget helt særligt, som kaldes for kvælningsalarm. Det giver også mening, ikke? Du er programmeret til oplevelsen af en panikagtig højangst, hvis du får noget galt i halsen eller på anden måde oplever kvælning. Angstreaktionen sikrer, at du får din fulde opmærksomhed på ’det der er galt’, sådan at du sætter alt ind på at redde dit liv, her og nu.

Til hverdag går du ikke rundt og bliver kvalt. Du kan få en tår vand galt i halsen, eller måske en krumme, og det føles galt nok – men du løser krisen og kommer godt videre. Hvad du måske ikke tænker over er, at mange af os får trukket vores vejr dybt alt for lidt.

Det kan der være mange grunde til, men prøv at læg mærke til det når du arbejder næste gang.

Trækker du vejret overfladisk eller holder du det ligefrem mange gange i løbet af et minut? Eller hvordan er det når du er sammen med andre? Stivner du lidt i din vejrtrækning? Har du en oplevelse af tilbageholdende eller hektisk åndedræt?

Tilbage mod balance 

Tit er det sådan, at oplevelser med andre mennesker eller med tanker vi har om os selv og verden udløser ængstelige følelser indeni os.  Når vi er ængstelige eller urolige sker der tit det, at vi som led i en helt naturlig angstreaktion stivner lidt, trækker vejret overfladisk eller holder det – og det er hårdt for kroppen at være tændt i den form for alarmeret adfærd over længere tid. Når vi er alarmerede og trækker vejret mindre, så er der samtidig en række overlevelsessystemer i os der sænker deres aktivitetsniveau. De går lidt i dvale. Immunsystemet, de regenererende systemer og fordøjelsessystemet for eksempel. Det er ok over kort tid, men ikke over lang tid.

Derfor kan du hjælpe dig selv og din krop tilbage mod balance, ved aktivt at fokusere på en god, rolig og dyb vejrtrækning, ligesom man gør det under meditation. At trække vejret dybt signalerer til krop og hjerne, at der er ro på. At her er sikkert. At du er ok. OG iltningen af dig fra top til tå er balsam for alle dine celler, fra inderst til yderst. At trække vejret på en fokuseret måde er angstregulerende og nedbringer stress. På samme måde som det er vigtigt at være velhydreret dagen igennem. Det er en gratis og nem vej til velvære – og hvorfor ikke gøre det ukompliceret og ligetil?

Meditation

Meditation er hvad du gør det til. Jeg er selv nybegynder på 4 år – det vil sige, at jeg stadig arbejder på at integrere meditation som praksis i min dagligdag. Nogle dage er jeg flittigere, andre dage slet ikke. I stedet for at hænge mig i at jeg ikke mediterer ofte nok, længe nok og i de rette omgivelser, giver jeg mig selv frit lejde til at tilpasse meditation til mit samlede familie og arbejdsliv. Der kommer ikke noget godt ud af kadaver disciplin, gør der vel?

Jeg bruger forskellige meditationer, som jeg rigtig godt kan lide.

Fx er der APP’en Headspace, som koster lidt, men som også bare har ALLE mulige forskellige meditationer til alle mulige behov.

Så er der Manifestation Meditations med Paul Babin på youtube – de er 40 minutter lange, men OMG en beroligende skøn stemme og musik.

Sidst vil jeg pege på Charlotte Bircows nyere Meditationshaven (20 minutter), også på youtube. Hun er jo bare dronning over dem alle.

God fornøjelse!

 

Træk vejret – ofte – dybt

Drik vand – elsk – leg – mærk

Kilde 

Panksepp, J. (2004): Affective Neuroscience. The foundations of animal and human emotions. Oxford University Press Inc., UK. 

 

Rikke-Hvelplund-Psykoterapeut-mobile

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut (MPF)

Emotion Center

Frederikssundsvej 60D

2400 Kbh NV

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

Share This